Vores ansvar Forretningsprincipper i NRGi-koncernen Vores forretningsprincipper understøtter vores vision og koncernstrategien ”Sammen skaber vi fremtiden”, som vi ønsker at indfri på ansvarlig vis. Ved at integrere vores forretningsprincipper i koncernstrategien og i den daglige drift tager vi denne forpligtelse alvorligt. Dette sikrer, at vi som helhed bidrager til den samfundsansvarlige udvikling, som vi efterstræber. Vores forretningsprincipper er opbygget om de samme pejle- mærker, der udgør fundamentet i vores koncernstrategi; samfundet, planeten, fællesskabet og sikre økonomiske valg. På denne måde er vores forretningsprincipper medvirkende til at skabe et fælles fundament i NRGi-koncernen, selvom markedsbetingelserne er forskellige for vores forretnings- enheder. Via vores arbejde med forretningsprincipperne ønsker vi at beskrive målene og fremdriften i vores arbejde for bæredygtighed og ansvarlighed. 2 Tilknyttede verdensmål og klimapartnerskaber FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling er ambitiøse, men ikke urealistiske. Vi støtter dem, og vi arbejder for dem, fordi vi tror på, at vi i NRGi-koncernen og sammen med andre kan nå rigtig langt. Verdensmålene repræsenterer en holistisk tankegang , som giver mening. Derfor indgår verdensmålene i dag som væsentlige elementer i vores dagligdag, vores fremtidige investeringer og partnerskaber med leverandører og kunder. Netop af denne grund er vores arbejde med FN’s verdensmål forankret i vores forretningsprincipper. Dansk erhvervsliv har deltaget i Danmarkshistoriens største klimabrainstorm , der har udviklet ideer, som skal bremse klima- forandringerne. NRGi-koncernens forretningsenheder vil mod 2030 medvirke til at realisere målsætningerne herved.
Download PDF file