Transformerstationer deklareres og tinglyses. Tingslysningsdokumenter med fravigelse af gæsteprincippet skal være underskrevet og afleveret til KONSTANT, inden transformerstationer kan etableres. Integrerede transformerstationer skal placeres i terrænniveau med direkte adgang til offentlig areal. Transformerstationer skal placeres således at, der tages højde for højvandstilstand i området. Areal/rum for transformerstationer stilles til rådighed, for KONSTANT, vederlagsfrit. Rør og kabler til transformerstation skal henligge uforstyrret, og der skal til enhver tid være fri adgang til rør og kabler af hensyn til vedligeholdelses- og reparationsarbejder. Beplantning af træer og buske må ikke ske umiddelbart oven på rør- eller kabeltrace. Antallet af kabelrør fastlægges til det konkrete projekt. 2.2 Erstatningsansvar I de tilfælde hvor bygherre stiller areal eller rum til rådighed for placering af elektriske anlæg, som tilhører KONSTANT, bærer hver part, bygherre(ejeren) og KONSTANT, risikoen for (hændelige) skader på egne anlæg/bygning, uanset om disse er forvoldt ved forhold i den anden parts anlæg/bygning. KONSTANT skal være medforsikret på netkundens bygnings – og løsøreforsikring. I modsat fald kan bygherre ikke rejse erstatningskrav som følge af skader opstået i forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlæg til elforsyning. Forventet forsikringssum: ~400.000 kr. ekskl. moms. 2.3 Myndighedsgodkendelser Bygherre skal i forbindelse med etablering af transformerrum i nybyggeri / ny station i det fri indhente de nødvendige tilladelser ved brandmyndighed og andre relevante myndigheder. KONSTANT skal se dokumentation på godkendelser, før arbejdet kan påbegyndes. 2.4 Deklaration KONSTANT skal have skødehavers accept inden projektering og arbejde i øvrigt iværksættes. Deklaration samt tinglysning, med fravigelse af gæsteprincippet, skal underskrives af den/de tegningsberettigede. Erstatning i forbindelse med tinglysningen udregnes ud fra KONSTANT'S fastlagte tariffer, erstatningen udbetales til ejer af matriklen. Udgifter til tinglysning afholdes af KONSTANT. 3 Transformerkiosk (kiosk, fritstående hus) Der skal anvises et areal på ca. 7 m² til selve transformerstationen, for en standard station. (Ved anden stationstype skal det afklares i den specifikke situation). Der skal yderligere friholdes et areal på 2 meter på alle sider af transformerstationen. Transformerstationen kan max. placeres med en afstand fra vej midte til midt transformer på 6 meter. Området hvor transformerstation placeres skal være ryddet for belægningssten m.v. og planeret til færdig terræn kote. Områder hvor transformerstationen placeres skal være vandret. Placeringen skal godkendes af KONSTANT Bygherre skal sikre, at arealet rund om transformerstationen bliver udført med fald 20 ‰ pr meter til alle 4 sider så vandet ledes væk fra transformerstationen. Ved integrering i skrænt eller lignende skal bygherre etablere en stensætning mellem transformerstationen og skrænten. Bygherre skal sikre, at ved integrering i skrænt bliver arealet rundt om udført med fald på 20 ‰ pr meter så vandet kan ledes bort fra transformerstationen på mindst en side. Transformerstationen må ikke placeres tæt på andre konstruktioner. Ved afvigelser - placering af transformerstationer, tæt ved bygninger eller andre konstruktioner, er det bygherres ansvar at, indhente de fornødne tilladelser fra diverse myndigheder. (F.eks. brandmyndigheder).
Download PDF file